A Priori får ny hjemmeside
Det er med stor glæde, at A Priori kan annoncere, at vi nu har fået en officiel hjemmeside, hvor vi kan komme i kontakt med vores kunder, brugere samt potentielle ansøgere til ledige stillinger.
Hjemmesiden skal først og fremmest række ud til potentielle kunder, såvel BPA borgere som kommunale/regionale aktører indenfor specialområdet. Og med hjemmesiden ønsker vi at formidle, at vi har en meget stor ekspertviden om enhver bemandingsløsning i forhold til borgere i eget hjem, idet vi har et stærkt og erfarent hold af specialister på området. Man kan hurtig og nemt komme i kontakt med os via telefon eller via kontaktformularen.
Med hjemmesiden ønsker vi også at række ud til potentielle ansøgere, såvel ufaglærte hjælpere som faglærte hjælpere. Vi tilbyder mange muligheder og megen fleksibilitet, idet vi ansætter medarbejdere på meget forskellige timeantal samt nogle på kontrakt og andre som vikaransatte.
A Priori´s hjemmeside har også det formål, at man kan søge viden om vores ydelser samt viden om f.eks. BPA området. Som vidensportal vil vi i den kommende tid udbygge hjemmesiden, og hvis du som læser har nogle input til hjemmesidens indhold og funktionalitet, så send gerne disse til os via kontaktformularen.